De sejlende Havneværter
De sejlende Havneværter
Sæson
Torsdag til søndag fra første torsdag i juni til sidste søndag i august.
Dog alle ugens dage i skolernes sommerferie.
Søndag, mandag, tirsdag, onsdage Kl. 10 - 18
Torsdag, fredag, lørdag: Kl. 12 - 20
Den sejlende livredderpatrulje i Københavns Havn
Siden det blev muligt igen at bade i Københavns Havn, er aktiviteten i og omkring havnen steget år for år.
Havneværterne er opsøgende overfor uhensigtsmæssig adfærd og bidrager til en sikker havn gennem dialog og samtale. Nogle af de situationer havneværterne møder i sommervarmen er udspring fra broer, badning uden for badestederne, motorbåde med for høj hastighed, grill på brandfarligt underlag m.m. Derudover laver havneværterne også tilsyn med badezoner og havnebade. Her kan de tjekke op på om alt redningsudstyr er klart til brug og udføre mindre reparationer på stedet, hvis det er nødvendigt.
De sejlende havneværter er således ambassadører for den gode havnekultur, hvor tryghed og sikkerhed er i højsædet. De arbejder for, at gøre vores havn til et godt sted at være for alle - uanset om du vil bade, sejle eller holde picnic med vennerne. Havneværterne er ikke havnepoliti og vi skælder ikke ud, men oplyser borgerne om de farer, som de udsætter sig selv og andre for, hvis de fx bader de forkerte steder eller sejler for stærkt.
De sejlende Havneværter, som startede i 2019, er et samarbejde mellem By & Havn og Københavns Kommune.