Billetter og Kort

Du kan købe billet og kort online eller i betalingsautomaterne

Kort og billetter giver adgang til alle vores svømmehaller. Dog kan weekendbilletter kun benyttes i Valby Vandkulturhus og Øbro-Hallen Se priser

Kurbad og babysvøm

Billetter til Kurbad og Babysvøm i Øbro-Hallen købes i forbindelse med booking af timeslot. 

Det gøres via Booking

Kurbadet udbydes i 2 timers timeslots. - De 2 timer omfatter omklædning og afvaskning før benyttelse af faciliteterne, samt omklædning efter brug.  

En babybillet giver adgang for en baby med 1 voksen i den bookede halve time i Babybassinet. 

En evt. ekstra forælder indløser billet til svømmehallen, og har kun adgang til babybassinet under forudsætning af at der ikke er fuldt booket.

Enkeltbillet og tillægsbillet kan købes uden profil

Du behøver ikke en profil for at købe enkeltbilletter eller tillægsbilletter, og du kan både købe din billet direkte i betalingsautomaten i svømmehallen eller online her:

Hvis du køber billetten online, så modtager du en QR-kode via mail, som du scanner i svømmehallen. Hvis du er i tvivl om, hvordan det virker, så kan du læse mere her på siden under overskriften ”Køb, scan, svøm” eller se videoen.

Klippekort og årskort købes via din profil

Du skal have en profil og være logget ind for at købe klippekort og årskort. For at oprette en profil skal du have en e-mailadresse eller et mobilnummer. Du opretter din profil øverst til højre via vores Webshop

Bemærk, at du kan have flere kort som fx klippekort og pensionistkort tilknyttet den samme profil. Du kan ikke have to årskort tilknyttet samme profil.

På din profil har du en QR-kode, som du scanner i svømmehallens betalingsautomat. Hvis du er i tvivl om, hvordan det virker, så kan du læse mere om det herunder.

Køb, scan, svøm

I svømmehallens betalingsautomat scanner du den QR-kode, som du har modtaget på din mail eller er tilknyttet din profil. QR-koden kan enten scannes via din mobiltelefon eller på papir, hvis du har udprintet den.

Når du scanner QR-koden, kommer der et armbånd ud, som du skal have på, indtil du forlader svømmehallen. Hvis du har en profil, kan du også logge ind med dit brugernavn og adgangskode i stedet for at bruge din QR-kode.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at spørge personalet, hvis du er i tvivl.

Betaling i Københavns svømmehaller

Du kan betale med de fleste gængse betalingskort eller MobilePay. Hvis du ikke har mulighed for at betale på denne måde, kan du få et KBH Betalingskort i Borgerservice. For at få et KBH Betalingskort skal du bestille tid i Borgerservice på kk.dk eller på 3366 3366.

Mail, reklamation og klager 

Hvis du har spørgsmål til billetsystemet, reklamation og klager, så kan du sende det til os via vores kontaktformular

Se hvordan du scanner din QR-kode og får dit armbånd i videoen nedenfor.

Det nye billetsystem i Københavns Kommunes svømmehaller

Video Url

Ofte stillede spørgsmål

Vis alle

Grøn Tid

I Grøn Tid kan du komme billigere i svømmehallen

Hverdage (mandag til fredag)

Grøn Tid gælder fra åbningstid til kl. 15.
Undtagelse: Bellahøj Svømmestadion, her er Grøn Tid er fra kl. 8-15.

Weekenden

1. time i åbningstiden for:

  • Emdrup Bad
  • Frankrigsgade Svømmehal
  • Hillerødgade Bad
  • Vesterbro Svømmehal
  • Sundby Bad

Der er ikke Grøn Tid i weekenden i

  • Bellahøj Svømmestadion
  • Valby Vandkulturhus
  • Øbro-Hallen
  • Tingbjerg Svømmehal

Link til billetsystem

Mit barn skal alene i svømmehallen. Hvordan køber vi billet?

I svømmehallerne med det nye billetsystem er det ikke længere nødvendigt at købe billetten i svømmehallen, da du kan købe den online.

Når du har købt billetten, modtager du en QR-kode i din mailboks, som du kan printe ud og give dit barn med. Alternativt kan du tage et billede af QR-koden, som dit barn kan scanne i svømmehallen med sin smartphone.

Dit barn må gå i svømmehallen uden en voksen, når han/hun er fyldt 7 år.

Gamle papirklippekort

Fra den 31. december 2020 kan papirklippekort, der ikke et ombyttet til digitale klip, ikke længere benyttes eller ombyttes.

Gamle årskort

Armbånd

Når du indløser din billet i betalingsautomaten, printes der et armbånd. Du skal bære armbåndet på håndleddet, når du er i svømmehallen.

Armbåndet er personalets mulighed for at se, at du har betalt. Hvis du ikke bærer det synligt, har personalet ret til at bortvise dig.

Vores armbånd er miljø- og allergivenlige, ligesom de er fri for ftalater. Armbåndene bortskaffes sammen med restaffaldet og bliver til fjernvarme eller elektricitet.

Refundering

Er der stadig personale i svømmehallen?

Ja, der er altid personale til stede, når du skal ud at svømme.
I Københavns Kommune har vi et højt sikkerhedsniveau. Du vil stadig kunne få fat i personale i svømmehallen, som kan hjælpe dig.