Kontakt og FAQ

Kontakt og ofte stillede spørgsmål

Find svar på dine spørgsmål nedenfor eller kontakt os

Billetter, betaling og Grøn Tid

Vis alle

Armbånd - skal bæres på håndleddet

Når du indløser din billet i betalingsautomaten, printes der et armbånd. Armbåndet skal bæres på håndleddet, når du er i svømmehallen.

Armbåndet er personalets mulighed for at se, at du har betalt. Hvis du ikke bærer det synligt, har personalet ret til at bortvise dig.

Vores armbånd er miljø- og allergivenlige, ligesom de er fri for ftalater. Armbåndene bortskaffes sammen med restaffaldet og bliver til fjernvarme eller elektricitet.

Billetter og betaling

Med vores billetsystem kan du både købe din billet online eller via betalingsautomaterne i svømmehallerne.

Du kan læse mere om billetsystemet her:

Kompensation ved driftsstop

I tilfælde af driftsstop gives ingen kompensation for tabt svømmetid, da personalet hverken kan forudsige driftsstop eller gøre noget for at undgå dem.

Bemærk, at en billet er gyldig 90 dage fra købsdato indtil dit armbånd er udskrevet. Du har derfor mulighed for at bruge din billet i de andre svømmehaller eller vælge at komme tilbage, når der ikke længere er driftstop.

Din billet går derfor ikke nødvendigvis til spilde medmindre at armbåndet er udskrevet.

Personalet kan af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige eller af andre grunde meddele driftsstop i svømmehallen. Ved driftsstop skal alle gæster i svømmehallen forlade bassinerne og følge personalets anvisninger.

Gavekort

Det er ikke muligt at købe gavekort til Københavns Kommunes svømmeanlæg.

Du kan se, hvad du kan købe af billetter i vores online billetsystem:

Grøn Tid

En defineret periode på dagen, hvor du kan komme i svømmehallen til reduceret pris.

Grøn tids billetter skal indløses før kl. 15:00, men du må gerne blive og svømme efter kl. 15:00

Grøn Tid  - Hverdage

Bellahøj Svømmestadion: kl. 08.00 - 15.00

Alle øvrige svømmehaller: fra åbningstid til kl. 15:00

 

Grøn Tid  - Weekender

Den første time i åbningstiden er Grøn Tid på disse anlæg:

Emdrup Bad, Frankrigsgade Svømmehal, Hillerødgade Bad, Vesterbro Svømmehal og Sundby Bad 

 

Bemærk: Bellahøj Svømmestadion, Valby Vandkulturhus, Tingbjerg Svømmehal og Øbro-Hallen har ingen Grøn Tid i weekenderne

Sponsoraftaler og gratis billetter

Vi har ikke mulighed for at donere billetter eller indgå i sponsoraftaler.

Det skyldes, at vi får rigtig mange henvendelser med ønsker om gratis billetter, og at vi er en offentlig organisation, som forvalter borgernes skattepenge.

Mit barn skal alene i svømmehallen. Hvordan køber vi billet?

I svømmehallerne med det nye billetsystem er det ikke længere nødvendigt at købe billetten i svømmehallen, da du kan købe den online

Når du har købt billetten, modtager du en QR-kode i din mailboks, som du kan printe ud og give dit barn med. Alternativt kan du tage et billede af QR-koden, som dit barn kan scanne i svømmehallen med sin smartphone.

Dit barn må gå i svømmehallen uden en voksen, når han/hun er fyldt 7 år.

Aktiviteter

Vis alle

Babysvømning og børnesvømning

Babysvømning

Du kan læse mere om babysvømning i vores svømmehaller her:

Børnesvømning

Der er en lang række foreninger og svømmeklubber, der holder til i vores svømmehaller og tilbyder svømmeundervisning for børn. Se hvilke her:

Vandgymnastik, Aquapunkt og Aquamama

Københavns Kommune tilbyder ikke vandgymnastik, aquapunkt eller aquamama, men vi har en lang række foreninger og klubber, der holder til i vores svømmehaller og laver forskellige aktiviteter i vand. Du kan få en oversigt over de forskellige aktiviteter.

Fødselsdage

Du er velkommen til at holde børnefødselsdag i svømmehallen, men vi afholder ikke fødselsdage, hvor vi arrangerer forløbet med vært, aktiviteter, mad, opstilling af stole/borde mm.

Hvis du ønsker at medbringe mad og drikke, så er du velkommen til at benytte vores udearealer eller sidde i vores foyer, såfremt der er plads.

Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke i bassinområdet.

Svømmeundervisning

For babyer

Øbro-Hallen har en række undervisningshold for børn i alderen 2 måneder til 3 år. Se holdene og hvordan du tilmelder dig her:

Babysvømning i Øbro-Hallen 

For børn og voksne

Vores svømmehaller bliver benyttet af flere forskellige foreninger, der afholder svømmeundervisning. Se hvilke her:

Foreningsaktiviteter

Massage

Der tilbydes ikke massage på nogen af vores svømmeanlæg - heller ikke i Øbro-Hallens Kurbad eller Valby Vandkulturhus.

Saunagus

Forvaltningen har prioriteret medarbejdernes kerneopgaver med at sikre god hygiejne, service og badesikkerhed i svømmehallerne.  

Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke planer om, at tilbyde saunagus i Københavns Kommunes svømmehaller 

Øvrige

Vis alle

Fotografering

Det er ikke tilladt at fotografere i den offentlige åbningstid af hensyn til de andre gæster.

Hvis du ønsker at fotografere i svømmehallen, så kan du leje anlægget uden for åbningstiden. Brug vores Kontaktformular hvis  for at høre nærmere.

Glemte sager

Hvis du har glemte sager på vores anlæg, skal du henvende dig på det pågældende anlæg.

Vi har ikke mulighed for at oplyse om glemte sager over hverken telefonen eller via vores kontaktformular.

Gravid

Vi tilbyder ikke svømmeundervisning eller vandgymnastik til gravide, men vi har en lang række foreninger og klubber, der holder til i vores svømmehaller og laver forskellige aktiviteter i vand. Du kan få en samlet oversigt over de forskellige aktiviteter her:

Foreningsaktiviteter

Job

Du kan læse mere om, hvordan du søger faste stillinger, vikarjobs og om at blive en del af vores kystlivredningstjeneste her:

Job

 

Krav til babybadeble

Babyer skal indtil det fyldte 4 år, eller til det er sikker toiletgæst, være iført både engangsbadeble og godkendt neoprenbadebuks.

Du skal være opmærksom på, at buksen skal slutte til på liv og lår (og ikke i lysken). Brug vejledende vægtangivelse som pejlemærke i stedet for alder.

Du kan læse mere om, hvad du skal tage højde for, når du tager din baby med i svømmehallen her:

Babysvømning i svømmehallerne

Leje af baner

Foreninger og aftenskoler har mulighed for at få tildelt tid i svømmehallerne. Det foregår via Lokaleudlån, hvor Københavns Kommune derefter fordeler plads i svømmehallerne efter gældende regler og retningslinjer.

Det er ikke muligt at leje svømmehallerne til private arrangementer

 

Parkering

Der er gratis parkeringspladser ved eller i nærheden af

  • Bellahøj Svømmestadion (begrænset antal)
  • Emdrup Bad (begrænset antal)
  • Sundby Bad (begrænset antal)
  • Valby Vandkulturhus

Skabe i svømmehallerne

Snorkel, brug af

  • Gæster på 12 år og derover kan benytte snorkel
  • Snorkel kan benyttes i alle svømmehaller i hele svømmehallens offentlige åbningstid
  • Brug af snorkel skal foregå på forsvarlig vis
  • Det er altid livredder, der vurderer, om brug af snorkel foregår på forsvarlig vis

 

Svømmebevis

Du kan få underskrevet et svømmebevis af en livredder, hvis forholdene i svømmehallen tillader det, og livredderen har tid. Sikkerheden kommer altid først og kontrollen af baner må ikke være på bekostning af livredder opsynet.

Hvis du skal have underskrevet et svømmebevis, så skal du selv printe og medbringe det.

Hent svømmebevis

Vandtemperatur

Bavnehøj Friluftsbad

  • Bassin: 22°

Bellahøj Friluftsbad

  • Bassin: 22°

Bellahøj Svømmestadion

  • 25 meters bassin: 27°
  • Øvebassin: 28°
  • 50 meters bassin: 26°

Emdrup Bad

  • 25 meters bassin: 26°
  • Øvebassin: 28°

Frankrigsgade Svømmehal

  • 25 meters bassin: 26°
  • Øvebassin: 28°

Hillerødgade Bad

  • 25 meters bassin: 26°

Sundby Bad

  • 25 meters bassin: 26,7°
  • Øvebassin: 28,5°

Valby Vandkulturhus

  • 25 meters bassin: 28°
  • Soppebassin: 29°
  • Varmtvandsbassin: 34°

Vesterbro Svømmehal

  • 25 meters bassin: 26°

Øbro-Hallen

  • 25 meters bassin: 26°
  • Børnebassin: 30°
  • Babybassin: 34°

Øbro-Hallens Kurbad

  • Spa: 38°
  • Relax: 34°

Varmtvandsbassin

Et varmtvandsbassin er et bassin, der er 34 grader varmt eller derover. Vi har et varmtvandsbassin i henholdsvis Øbro-Hallen og Valby Vandkulturhus.

Valby Vandkulturhus

I Valby Vandkulturhus er der et varmtvandsbassin. Det er 34 grader varmt og 1,20 m dybt. Bassinet ligger i forbindelse med wellness området på 1. sal. Der kræves tillægsbillet for at benytte bassinet. Alle er velkomne i bassinet. 

Vi opfordrer brugerne til, at tage hensyn til hinanden og begrænse støjniveauet. Spring, fangeleg, legetøj, mm. er ikke tilladt - her henvises til Morskabsbassinet og Soppebassinet. 

Babyer er velkomne med korrekt badetøj (svømmeble og neoprenbadebuks, der slutter helt til ved lår og mave). En tillægsbillet til varmtvandsbassinet har et ekstra armbånd i egen farve.

Pensionister med årskort og handicappede med ledsager, har gratis adgang til varmtvandsbassinet. Denne gruppe bærer ikke særskilt varmtvandsbånd.

Det er begrænset hvor mange, der må være i bassinet i timen. I travle perioder er det derfor muligt, at der vil være kø til bassinet. 

Øbro-Hallen

I Øbro-Hallen er der et varmtvandsbassin i kælderen, som er en del af Øbro Kurbad. For at få adgang til varmtvandsbassinet, skal du derfor købe adgang til kurbadet.

Vær opmærksom på at varmtvandsbassinets åbningstider ikke er de samme som kurbadets.

Opkald og kø

På travle dage kan der forekomme opkald fra bassiner ligesom der kan være kø til de mest populære bassiner