Handelsbetingelser pr. 1. september 2021

for Københavns Kommunes svømmehallers billetsystem

Handelsbetingelserne gælder salg af billetter, klippekort og årskort i Københavns Kommunes svømmehaller enten på hjemmesiden svoemkbh.kk.dk eller i billetautomaterne, som står i svømmehallerne.

1. Priser og Betaling

Alle priser er angivet i danske kroner og kan ses på hjemmesiden svoemkbh.kk.dk eller på billetautomaterne i svømmehallerne. Priserne tillægges ikke moms, da salg af adgangsgivende billetter til Københavns Kommunes svømmehaller er fritaget for moms.

Du kan betale med Dankort, Visa, VisaElectron, MasterCard, Maestro eller MobilePay. Der er ikke gebyr på betalinger.

For at beskytte dine kortoplysninger, bliver du i forbindelse med betaling ført over til en betalingsside leveret af DIBS A/S, som er certificeret til at håndtere betalingsoplysninger. Betalingen sker på en sikker måde, hvor oplysningerne bliver krypteret, før de sendes over internettet.

2. Billetter og kort

2.1. Enkeltbilletter

En enkeltbillet giver adgang til en af Københavns Kommunes svømmehaller og kan kun bruges én gang.

En enkeltbillet købt via hjemmesiden er gyldig i 90 dage fra købsdatoen.

Køber du den i svømmehallens billetautomat og printer den ud, så skal den bruges med det samme.

Børn under 7 år har gratis adgang og skal være under konstant opsyn af en voksen (15 år eller derover), der har købt billet til svømmehallen. Personalet kan forlange at se dokumentation for gæsternes alder.

Du kan købe enkeltbilletter med rabat, som kun kan anvendes i Københavns Kommunes svømmehallers grønne åbningstid.

Du kan købe tillægsbillet, der giver adgang til f.eks. saunagus eller varmtvandsbassin. Tillægsbilletter gælder kun sammen med billet/klippekort til svømmehallen.

Se mere om grønne åbningstider på svoemkbh.kk.dk.

Bemærk, at der på helligdage kan være særlige åbningstider, se mere på svoemkbh.kk.dk. På helligdage skal du betale samme pris som i weekenden.

2.2. Klippekort og tillægsklippekort

Et klip på et klippekort giver adgang til en af Københavns Kommunes svømmehaller – med undtagelse af Valby Vandkulturhus og Øbro-Hallen i weekenden. Et klip gælder kun én gang. Klippekort kan bruges i hele svømmehallens åbningstid.

Du kan købe tillægsklippekort, der giver adgang til f.eks. saunagus eller varmtvandsbassin. Tillægsklippekort gælder kun sammen med billet/klippekort til svømmehallen.

Klippekortet er gyldigt i 1 år efter købsdatoen. Du har ret til at få udbetalt restværdien af klippekortet i gyldighedsperioden og i op til et år efter udløbet af gyldighedsperioden, jf. betalingslovens § 96, stk. 2. Ubenyttede klip refunderes med differencen mellem klippekortets købspris og prisen for en enkeltbillet på refusionstidspunktet, x antal benyttede klip.

Klippekort og tillægsklippekort er ikke personlige, så de kan bruges af flere forskellige personer.

Børn under 7 år har gratis adgang og skal være under konstant opsyn af en voksen (15 år eller derover), der har købt billet til svømmehallen. Personalet kan forlange at se dokumentation for gæsternes alder.

Klippekort til institutioner kan kun købes af institutioner i Københavns Kommune. Bemærk at de ikke er gyldige i weekenden.

2.3. Årskort

Et årskort er personligt og giver dig adgang til Københavns Kommunes Svømmehaller. Du kan kun bruge et årskort i svømmehallernes grønne åbningstid, og giver adgang til svømmehallerne én gang i døgnet. Yderligere besøg kræver køb af eksempelvis enkeltbillet.

Se mere om grønne åbningstider på svoemkbh.kk.dk.

På helligdage kan der være særlige åbningstider, se mere på svoemkbh.kk.dk.

Årskortet er gyldigt i 1 år fra købsdatoen.

Årskort til studerende giver kun adgang, hvis du kan vise gyldigt studiekort til personalet, når de beder om det.

Årskort til folkepensionister med bopæl i Københavns Kommune giver kun adgang, hvis du kan vise dit sundhedskort til personalet, når de beder om det. Årskort til førtidspensionister giver kun adgang, hvis du kan vise dokumentation fra Udbetaling Danmark, når personalet beder om det.

Andre må ikke bruge eller overtage dit årskort. Det vil blive betragtet som misbrug. Ved misbrug af årskort kan personalet bortvise brugeren og deaktivere kortet.

Børn under 7 år har gratis adgang og skal være under konstant opsyn af en voksen (15 år eller derover), der har købt billet til svømmehallen. Personalet kan forlange at se dokumentation for gæsternes alder.

2.4. Manglende dokumentation

Hvis du ikke kan dokumentere, at du har ret til billetter eller kort med rabat, er du altid velkommen til at købe en enkeltbillet til almindelig pris.

Hvis du undlader at købe billet til almindelig pris og ikke kan fremvise den krævede dokumentation, så kan personalet bortvise dig fra svømmehallen. Ved årskort kan personalet også deaktivere kortet, indtil du kan fremvise den krævede dokumentation.

3. Generelle vilkår

3.1. Bortvisning, deaktivering og returret

Hvis du bliver bortvist fra svømmehallen, eller hvis dit periodekort bliver deaktiveret, kan du ikke få dine udgifter til billet eller kort retur. Du har dog ret til at få udbetalt eventuel restværdi af et klippekort, jf. pkt. 2.2.

3.2. Køb af billetter og oprettelse af brugerkonto

I forbindelse med køb af enkelt- eller tillægsbilletter kan du handle uden at have en brugerkonto. Når du køber disse billetter online, skal du opgive e-mail i forbindelse med købet. Når du køber billetter, kan du også vælge at oprette en brugerkonto. Med en brugerkonto vil du altid have adgang til de billetter, du har købt.

Køber du klippe- eller årskort, skal du oprette en brugerkonto.

Når du opretter en brugerkonto, er du forpligtet til at opgive korrekte oplysninger og opdatere oplysningerne, hvis de ændres.

Ønsker du at slette din brugerkonto, kan du gøre det under ”Rediger oplysninger” inde på din profil. Du skal være opmærksom på, at alle aktive billetter tilknyttet profilen herved går tabt og derfor ikke vil kunne refunderes.

Hvis Københavns Kommunes svømmehaller har mistanke om, at brugeroplysninger bliver misbrugt af andre, kan Københavns Kommune deaktivere kontoen.

Brugeren vil altid blive underrettet om det via e-mail eller SMS (hvis du har oplyst dit telefonnummer ved oprettelsen).

Har du mistanke om, at dine brugeroplysninger bliver misbrugt af andre, skal du straks underrette Københavns Kommunes svømmehaller på kontaktformularen på svoemkbh.kk.dk.

3.3. Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du har købt billet med brugerkonto online eller i billetautomaterne, som står i svømmehallerne. Ved billetter købt uden brugerkonto (se afsnit 3.2) kan du ikke gøre brug af fortrydelsesretten.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har købt billetten. Når billetten er taget i brug, gælder fortrydelsesretten dog ikke længere. En billet eller kort er taget i brug, første gang automaten har udskrevet et adgangsgivende armbånd til dig.

Ønsker du at fortryde køb, der kræver tilmelding, som fx saunagus, Øbro-Hallens Kurbad og babysvømning i Øbro-Hallen, kan du fortryde dit køb i 24 timer efter købet. Se på svoemkbh.kk.dk, hvordan du fortryder dit køb.

Ønsker du at bruge fortrydelsesretten for køb af billetter, årskort eller klippekort ved køb, der ikke kræver tilmelding, skal du benytte følgende postkasse:

Københavns Kommunes svømmehaller billetrefundering

I emnefeltet anbefaler vi, at du skriver: ”Refundering af køb”

I tekstfeltet anbefaler vi, at du skriver: ”Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min aftale om køb af billetter og/eller adgangskort til Københavns Kommunes Svømmehaller.”

Herefter angiver du følgende oplysninger:

  • Dit CPR-nummer, så vi kan overføre pengene til din NemKonto
  • Dit fulde navn eller det navn, du har brugt til at oprette din bruger
  • Den e-mail eller det mobilnummer, som du har brugt til at oprette din bruger
  • Hvilket kort eller billet du ønsker refunderet, i tilfælde af at du har flere kort eller billetter på din profil

Da et CPR-nummer er en fortrolig oplysning, skal disse oplysninger altid sendes sikkert via ovenstående link.

Du vil få pengene overført til din NemKonto inden for 30 dage, hvis betingelserne for refundering er opfyldt.

3.4. Mangler og reklamationsret

I tilfælde af mangler kan du reklamere over købet. Vi anbefaler, at du sender din reklamation hurtigst muligt. Du har ifølge købeloven ret til at reklamere indtil 2 år efter dit køb.

Du kan reklamere skriftligt over billetter via kontaktformularen på svoemkbh.kk.dk. Hvis din reklamation handler om forhold i de enkelte svømmehaller, skal du også henvende dig via kontaktformularen på svoemkbh.kk.dk.

3.5. Klagemuligheder

Hvis du ønsker at klage over billetter eller Københavns Kommunes svømmehaller, skal du udfylde konktaktformularen på svoemkbh.kk.dk. Hvis din klage gælder forhold i de enkelte svømmehaller, skal du også henvende dig via kontaktformularen på svoemkbh.kk.dk.

Du kan også vælge at sende din klage til Center for Klageløsning i Nævnenes Hus, hvis din sag er omfattet af centerets kompetence. Du kan finde flere oplysninger på hjemmesiden forbrug.dk. Du skal dog altid henvende dig til os for at finde en løsning, før du kan gå til Center for Klageløsning.

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du klage på EU Kommissionens online klageplatform: http://ec.europa.eu/consumers/odr/, husk at oplyse vores e-mail adresse: info-svoemkbh@kk.dk.

3.6. Ændring af handelsbetingelser

Københavns Kommunes svømmehaller har ret til at ændre handelsbetingelserne. Gør vi det, sender vi en mail, der fortæller om ændringerne, til alle, der har tilknyttet en mailadresse til en brugerkonto senest 1 måned, inden ændringen træder i kraft. Samtidig offentliggør vi ændringerne i handelsbetingelserne på hjemmesiden svoemkbh.kk.dk.

Ændringer i handelsbetingelserne, som skyldes ændringer i lovgivning, vil senest træde i kraft, når loven gør det. Brugere vil blive orienteret om ændringen hurtigst muligt via mail og på hjemmesiden svoemkbh.kk.dk.

3.7. Prisændringer

Priser er politisk bestemt af Københavns Borgerrepræsentation og ændres løbende i overensstemmelse hermed.

4. Personoplysninger

Når du køber billetter, klippe- eller årskort, behandler Københavns Kommunes svømmehaller personoplysninger om dig. Læs mere om denne behandling og dine rettigheder i privatlivspolitikken.

5. Driftsstop

Personalet i de enkelte svømmehaller kan af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige eller andre grunde meddele driftsstop i svømmehallen. Ved driftsstop skal alle gæster i svømmehallen forlade bassinerne og følge personalets anvisninger.

I tilfælde af driftsstop gives ingen kompensation for tabt svømmetid, da driftsstoppet betragtes som force majeure.

6. Virksomhedsoplysninger

Københavns Kommunes svømmehaller

Adresse: Nyropsgade 3, 3. sal, 1602 København V

info@svoemkbh.dk

Cvr.: 64942212