Åbent-vandprøver
Åbent-vandprøver | Max tid/Krav | Noter |
---|---|---|
Formprøve | ||
3 x 200m (løb, svøm, løb) u. ABCT | 8 min | 1 |
50m polo + 50 bjærg u. ABC | 1 forsøg | 2 |
2000 m ABC-svømning | 1 forsøg | 3 |
4m fridyk m. ABC (KLR dog 10m) | 2 forsøg | 4 |
Redningsøvelser | ||
Træt svømmer, 3x150m - med ABCT | 2 forsøg | 5 |
Bevidstløs, 2 x 75m - med ABCT | 2 forsøg | 6 |
Redning med KAST redningsmetoden | 2 forsøg | 7 |
AL - Redning af panisk nødstedt | 2 forsøg | 8 |
Øvelser med board og båd | ||
Rescue board, 2x200m, træt svømmer | 2 forsøg | 9 |
Rescue board, 2x100m, bevidstløs | 2 forsøg | 10 |
Bådprøve (Kun KLR) | 2 forsøg | 11 |
Scenarier | ||
Forsvundet person - Eftersøgning | OK | 12 |
Nakkeskade | OK | 13 |
Ukendt scenarie | OK | 14 |
Ret til ændringer forbeholdes
Bemærk:
Åbent-vand delen kan afvikles opdelt over flere dage.
Som udgangspunkt skal åbent-vandlivredder og kystlivreddere (KLR) tage samme prøve, dog skal KLR dykke 10m og det er kun KLR som skal tage bådprøven.
- 3*200 (200 løb + 200 svøm + 200 løb) maksimalt 8 min – uden ABCT, svømmebriller tilladt
- Svømme 50 m polocrawl og efterfølgende bjærge bevidstløs 50 m med direkte kontakt – uden ABCT
- Svømme 2.000 meter med ABC
- Dykning 4 meter vertikalt med ABC (KLR dog 10m)
- Livredderen befinder sig ved overvågningsposition og observerer nødstedte, hvorefter LR kalder på hjælp. En hjælper overvåger situationen. LR udfører pejling, løber 150 meter, anlægger ABCT og svømmer til nødstedte. Nødstedte vurderes i sikker afstand og LR kommunikerer til nødstedte. LR anlægger redningstorpedo og bjærger nødstedte til land.
- Livredderen befinder sig ved overvågningsposition og observerer nødstedte, hvorefter LR kalder på hjælp. En hjælper udfører alarmering til 1-1-2 og fremskaffer genoplivningsudstyr. LR udfører pejling og anlægger ABCT og svømmer til nødstedte. Nødstedte vurderes i sikker afstand og LR anlægger redningstorpedo. Der undersøges for bevidsthed og vejrtrækning. Nødstedte er bevidstløs uden normal vejrtrækning og livredderen giver 5 indblæsninger. Nødstedte bjærges til land, og der gives IWR under bjærgning hvis muligt. I samarbejde med hjælper nødflyttes nødstedte til land, og der påbegyndes hjerte-lunge-redning i samarbejde med hjælper. Genoplivningsudstyr anvendes, såfremt det er til rådighed.
- Livredderen udfører en redning af træt svømmer ved hjælp af KAST redningsmetoden. Nødstedt er placeret minimum 10m fra land. Kastegenstand kan være redningskrans, reb eller andet relevant for LR.
- Livredder befinder sig i vandet i nærheden af en panisk nødstedt. LR benytter redningsmetoden TAL til at redde nødstedte til land eller hen til en båd/board. Under redningen demonstrerer LR en undvigemanøvre da nødstedte forsøger at gribe fat i LR.
- Livredderen befinder sig ved overvågningsposition og observerer nødstedte, hvorefter LR kalder på hjælp. En Hjælper overvåger situationen. LR udfører pejling og padler til nødstedte. Nødstedte vurderes i sikker afstand, og LR kommunikerer til nødstedte. LR guider nødstedte op på boardet og padler nødstedte til land. Nødstedte kan hjælpe til i redningen.
- Livredderen befinder sig ved overvågningsposition og kalder på hjælp. Der er ingen hjælper til rådighed. LR udfører alarmering til 1-1-2 og placerer genoplivningsudstyr, hvor nødstedte forventes at komme til land. LR udfører pejling og padler mod nødstedte og vurderer i sikker afstand den nødstedte. Der undersøges for bevidsthed og vejrtrækning. Nødstedte er bevidstløs uden normal vejrtrækning, og livredderen giver 5 indblæsninger. LR ophaler nødstedte til board og bjærger nødstedte til land. Der udføres nødflytning uden hjælper fra board til land, og LR påbegynder hjerte-lunge-redning med genoplivningsudstyr. Genoplivningsudstyr anvendes, såfremt det er til rådighed. Tidspunkt for alarmering, når LR er alene, diskuteres.
- Isætning af båd, sikker sejlads mod medie, ophaling af medie i båd, transportsejlads til strand, flytning af bevidstløs medie til strand, trinvis førstehjælp. Kun KLR.
- Livredderen befinder sig ved overvågningsposition. Scenariet startes med at et (synligt) objekt der kan synke, kastes i vandet på 1-4m dybde. LR pejler til stedet, hvor objektet forsvandt, alarmerer 1-1-2 og igangsætter en eftersøgning. Der kan anvendes ABCT, SUP eller board. På lavt vand kan eftersøgning udføres uden udstyr eventuelt med eftersøgningskæder. Vanddybde og afstand fra objekt til LR vælges af dommer i forhold til at give LR realistisk mulighed for at finde objekt.
- Et medie simulerer en skade på nakken ved at ligge livløst i vandoverfladen på lavt vand. Mediet er ved bevidsthed. Livredderen demonstrerer en vending ved hjælp af strakte-arme-hold-med-vending og mediet stabiliseres. I samarbejde med hjælpere nødflyttes mediet ved hjælp af spineboard, såfremt spineboard er til rådighed. Håndtering af nakkeskader diskuteres.
- Livredderen befinder sig ved overvågningsposition og der gennemføres et relevant redningsscenarie med det udstyr, der er til rådighed. Livredderen må ikke kende scenariets indhold på forhånd.