Brugerrådsmøder 2025
På mødet kan deltagerne dele deres erfaringer, møde svømmehallens øvrige brugere, stille spørgsmål til ledelsen samt få en orientering om kommende projekter.
Der afholdes møder på fire forskellige lokationer på tværs af byen i maj måned, med et håb om, at så mange som muligt kan deltage.
Til møderne kan du få medindflydelse på fordelingen af en årlig brugerrådspulje på kr. 400.000, som er øremærket til brugerrelaterede indkøb.
Der bliver drøftet indkomne forslag til puljen i kategorierne: svømmehalsudstyr, hjælpemidler til gæster med særlige behov, møbler, træningsudstyr, saunatilbehør mv.
Tilmelding
Tilmelding foregår på mail blaainfo@kk.dk med emneoverskrift ”Brugerrådstilmelding”. Oplys navn, hvilket møde du vil deltage i samt eventuelle emner, du ønsker at få drøftet.
Dagsorden til samtlige møder
- Velkomst
- Orientering fra svømmehallens ledelse
- Nye svømmehaller og renoveringsprojekter
- Kystlivredning og havneværter
- Hjemmeside og kontaktformular
- Banefordeling
- Brugerrådspulje
- Eventuelt
Møder
Mandag den 19. maj 2025, kl. 16:00, Valby Vandkulturhus, mødelokale 1. sal
(fokus på distrikt 4 – Valby Vandkulturhus, Vesterbro Svømmehal, Bavnehøj Friluftsbad, Harrestrup Å skolebad)
Onsdag den 21. maj 2025, kl. 16:00, Sundby Bad, mødelokale i klubhuset
(fokus på distrikt 2 – Sundby Bad, Frankrigsgade Svømmehal, Skt. Elisabeth terapibassin)
Mandag den 26. maj 2025, kl. 16:00, Hillerødgade Bad og Hal, mødelokale 1. sal
(fokus på distrikt 6 og 7 – Bellahøj Svømmestadion, Tingbjerg Svømmehal, Hillerødgade Bad og Hal, Damhusengen skolebad)
Onsdag den 28. maj 2025, kl. 16:00, Øbro-Hallen, mødelokale 1. sal
(fokus på distrikt 5 og 8 – Øbro-Hallen, Emdrup Bad, Rymarksvej Svømmehal)
