Leje af kurbadet
Overvejer du at arrangere et hyggeligt, socialt og afslappende event for venner, veninder, familie eller kolleger – fx en rolig polterabend, en fødselsdag eller et firmaarrangement -, så er det oplagt at leje Øbro Kurbad til formålet.
Du må gerne medbringe egne snacks og ikke-alkoholiske drikkevarer, som kan indtages ved borde i loungeområdet. Det er ikke tilladt at være påvirket af alkohol ved besøg i kurbadet – ligesom det heller ikke er tilladt at indtage alkohol under opholdet.
Praktiske informationer om udlejningen
- Udlejning koster kr. 3.200,- pr. time - inkl. omklædning. Vi anbefaler 2 timers leje.
- Udlejning foregår uden for kurbadets normale åbningstider.
- Ved en udlejning har du alene adgang til kurbadet og ikke resten af Øbro-Hallen.
- Udlejningen foregår altid med to livreddere.
Send en forespørgsel om udlejning
Hvis du ønsker at leje kurbadet, kan du sende os en forespørgsel ved at udfylde nedenstående informationer.