Header menu

Bader du i havnen?

Brug et af de 9 badesteder – for din sikkerheds skyld

Det er unikt for København, at vi har en havn med vand, der er så rent, at man kan bade i det. Men det er ikke alle steder i havnen, der egner sig til en dukkert. Brug derfor altid et af havnens 9 badesteder. 

Hold øje med det grønne signal

Når der er grønt signal ved badestederne, er vandet rent nok til, at du kan bade i det.

Uden for de afmærkede badesteder bliver vandkvaliteten ikke målt, og du risikerer at blive syg af at bade i havnen.

Pas på havnetrafikken

Ved badestederne er der ingen trafik, så du er i sikkerhed for busser og både. Du kan måske selv se havnebussen, kanalrundfarten eller andre både komme sejlende. Men de kan ikke altid se dig. Og det gør det svært for dem at passe på dig.

Hvis du hopper i vandet uden for badestederne, trækker de små både, kajakker og robåde længere ud mod midten af havneløbet. Det efterlader mindre plads til trafikken i havnen, som bliver tættere og mere intens.

Brug derfor havnens 9 badesteder – for din egen sikkerheds skyld og for andres.

 

De 9 badesteder