Header menu

Nyt billetsystem i Københavns Kommunes svømmehaller

Valby Vandkulturhus og Emdrup Bad er de første svømmehaller, der får et nyt billetsystem.

Nu kan du købe dine billetter til Valby Vandkulturhus og Emdrup Bad ved en betalingsautomat i de to svømmehaller eller online i vores Webshop.

Billetsystemet bliver udbredt til de øvrige svømmehaller i København i løbet af 2018.

Køb, scan, svøm

Når du har købt billet, modtager du billetten med en QR-kode i din mailboks. Du kan bruge QR-koden i svømmehallen via din mobiltelefon eller ved at printe den.

I svømmehallen scanner du QR-koden via din mobiltelefon eller den printede billet og tager det armbånd på, som du får, når du scanner din billet. Det er armbåndet, der giver dig adgang til omklædningen og bassinet, og du skal beholde det på, indtil du forlader svømmehallen.

Enkeltbilletter, årskort, månedskort og klippekort

Du kan købe de forskellige typer af billetter online eller i svømmehallen.

For at benytte webshoppen online, skal du have en e-mailadresse. Enkeltbilletter kan købes uden mailadresse i automaterne i svømmehallerne.

Personalet hjælper dig

Hvis du er i tvivl om, hvordan du fremover køber billet til svømmehallen, er du altid velkommen til at spørge personalet. De kan hjælpe dig godt i gang.

Mail, reklamation og klager 

Spørgsmål til løsning, reklamation og klager skal sendes til info-svoemkbh@kk.dk