Header menu

De sejlende Havneværter

  • ""
Fra torsdag til søndag fra kl. 10 - 18 i skolernes sommerferie patruljerer De sejlende Havneværter i Københavns Havn

Siden det blev muligt, at bade igen i Københavns Havn er aktiviteten i og omkring havnen steget år for år. Mange ved ikke ikke, at det i havnen, kun er tilladt at bade i badezoner og i havnebade.  Samtidig øges bådtrafikken med flere kanalrundfarter, roere og motorbåde. Det sætter pres på havnen og skaber farlige situationer.

Havneværterne er opsøgende overfor uhensigtsmæssig adfærd og bidrager til en sikker havn gennem dialog og samtale. Nogle af de situationer havneværterne møder i sommervarmen er udspring fra broer, badning uden for badestederne, motorbåde med for høj hastighed, grill på brandfarligt underlag m.m. På en almindelig vagt når de også at lave tilsyn i badezoner og havnebade. Her kan de tjekke op på om alt redningsudstyr er klart til brug og udføre mindre reparationer på stedet, hvis det er nødvendigt.

Jacob Schrøder fra Ejendomsdrift og Service er teamleder for havneværterne og fortæller:

”De sejlende havneværter er ambassadører for den gode havnekultur, hvor tryghed og sikkerhed er i højsædet. Vi er der for at gøre vores havn til et godt sted at være for alle - uanset om du vil bade, sejle eller holde picnic med vennerne. Vi er ikke havnepoliti og vi skælder ikke ud. Men vi fortæller vores gæster om de farer, som de udsætter sig selv og andre for, hvis de fx bader de forkerte steder eller sejler for stærkt”.

De sejlende Havneværter er et samarbejde mellem By & Havn og Københavns Kommune.